Døgntilbud


Døgnafdelingen udgør størstedelen af de bygninger Hostruphøj råder over.

Afdelingen er meget rummelig og giver, såvel ude som inde, rigtig gode rammer for børnenes daglige udfoldelser og trivsel.

Døgnafdelingen er børnenes og de unges andet hjem, og vi bestræber os på at det også ses i såvel den fysiske indretning, som i den pædagogiske og omsorgsmæssige tilgang.

Hvert barn har to kontaktpædagoger tilknyttet, der via en særlig tæt kontakt og kendskab til barnet/familien, og i samarbejdet med de øvrige pædagoger og klasselæreren, er særlig ansvarlig for tilrettelæggelse af de bedst mulige vilkår for barnets sociale trivsel, personlig udvikling og selvstændighed.

Desuden udarbejder kontaktpædagogen en behandlingsplan, som beskriver barnets forudsætninger og baggrund, samt angiver mål og metoder i behandlingsarbejdet.

Behandlingsplanen bliver gennemgået og drøftet på det halvårlige behandlingsmøde hvor også klasselæreren gennemgår elevens individuelle undervisningsplan.